|
Spørgsmålet o forvaltningen og forretningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler kan deles op i 2 - i realiteten uafhængige spørgsmål;
Afsnit 1.1 omfatter
en beskrivelse af kapitalernes bestyrelse og formål samt en oversigt over
kirkernes og præsteembedernes kapitaler. I afsnit 1.2 behandles spørgsmålet om
forvaltning af kapitalerne og i sidste afsnit behandles spørgsmålet om
forrentningen af kapitalerne.
Ifølge bekendtgørelse om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler af 1. februar 2002 bestyres og forvaltes kirkernes og præsteembedernes kapitaler af stiftsøvrigheden i overensstemmelse med regler fastsat af kirkeministeren.
Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler.
Kirkernes kapitaler består af følgende poster:
Præsteembedernes kapitaler består af følgende poster:
Kapitalernes skal ifølge bekendtgørelsen tjene to formål:
Kapitalerne administreres i stiftsadministrationerne. Ultimo 2002 udgjorde disse 3,2 mia. kr. Den samlede formue har været voksende, idet gravstedskapitalerne, der er inkluderet under kirkekapitaler i nedenstående tabel, stadig vokser betydeligt. Gravstedskapitalerne, der udgør langt den væsentligste indskudskapitalen, består af indbetalte engangsvederlag for vedligeholdelse af et gravsted for en given periode.
Som det fremgår af tabel 1 er 1.427 mio. kr. af kapitalerne investeret i obligationer, mens 1.482 mio. kr. er genudlånt til kirker og præsteembeder.
Tabel 1 Statusopgørelse
over kirkernes og præsteembedernes kapitaler 1998-2002 opgjort i løbende
priser.
(Mio. kr.) |
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
Obligationer1 |
763 |
920 |
1.060 |
1.218 |
1.427 |
Likvide midler |
309 |
261 |
281 |
217 |
157 |
Afdragslån2 |
1.396 |
1.447 |
1.456 |
1.476 |
1.482 |
Øvrige afdragslån3 |
46 |
65 |
63 |
106 |
134 |
Tilgodehavender |
3 |
3 |
2 |
4 |
5 |
Aktiver i alt |
2.517 |
2.696 |
2.862 |
3.021 |
3.205 |
Kirkekapitaler4 |
2.169 |
2.337 |
2.499 |
2.660 |
2.828 |
Præsteembedskapitaler5 |
348 |
359 |
363 |
340 |
356 |
Indlån, stifter
|
|
|
|
21 |
21 |
Passiver i alt |
2.517 |
2.696 |
2.862 |
3.021 |
3.205 |
Noter:
1 Obligationsbeholdningen er optaget til nominel
værdi i balancen.
2 Afdragslån vedrører
udlån til kirker samt embeder.
3 Øvrige afdragslån
inkluderer fællesfondens lån i kapitalerne.
4 Kirkekapitalerne består af salgssummer fra jord og bygninger,
ekspropriationserstatninger, gravstedsaftaler (igangværende samt fremtidige),
tiendeafløsning, hjemfaldne gravstedsaftaler samt andre kapitaler, der tilhører
kirkerne og ikke bestyres af menighedsrådene. Den primære del af kirkekapitalerne vedrører gravstedsforpligtelse.
5 Præsteembedskapitaler består af kapitaler fremkommet ved afløsning af
præstetiende, ekspropriationserstatninger, salgssummer fra jord og bygninger
samt andre kapitaler, der tilhører kirkerne og ikke bestyres af menighedsrådene.
Den primære del af præsteembedskapitalerne vedrører salgssummer fra jord og
bygninger samt andet indlån uden rente.
Kilde: Kirkeministeriet
Handels- og kurtageomkostninger i forbindelse med stifternes administration og forvaltning af den andel af kirkernes og præsteembedernes kapitaler, som er investeret i værdipapirer, udgjorde 846.000 kr. i 2002. Derudover er det vurderet, at stiftskassererne i gennemsnit bruger ca. 15 pct. af deres arbejdstid på forvaltning af kapitalerne, hvilket svarer til en udgift på omkring 495.000 kr. for året. Samlet set skønnes udgifterne til stifternes administration og kapitalforvaltning af værdipapirer i 2002 at have beløbet sig til ca. 1.341.000 kr. Denne udgift er dog ikke den totale udgift i forbindelse med stifternes forvaltning af kapitalerne, idet de indirekte driftsomkostninger, som husleje og øvrige administrationsudgifter, ikke er inkluderet. Denne udgift er indeholdt i stifternes totale driftsudgifter.
Tabel
2. Statusopgørelse over kirkernes og præsteembedernes kapitaler pr. 31/12-2002
fordelt på stift opgjort i løbende priser
(Mio. kr.) |
Kbh. |
Helsin. |
Roskil. |
Loll. |
Fyn |
Aalb. |
Viborg |
Århus |
Ribe |
Hader. |
Total |
Obligationer |
33 |
73 |
270 |
37 |
116 |
176 |
160 |
201 |
275 |
86 |
1.427 |
Likvide midler |
19 |
16 |
4 |
8 |
14 |
19 |
12 |
26 |
7 |
32 |
157 |
Afdragslån |
10 |
108 |
126 |
66 |
148 |
269 |
213 |
178 |
154 |
210 |
1.482 |
Øvrige
afdragslån |
12 |
|
11 |
5 |
19 |
10 |
50 |
16 |
6 |
5 |
134 |
Tilgodehavender |
|
|
1 |
|
|
|
|
4 |
|
|
5 |
Aktiver i alt |
74 |
197 |
412 |
116 |
297 |
474 |
435 |
425 |
442 |
333 |
3.205 |
Salgssummer |
|
3 |
2 |
|
2 |
1 |
4 |
|
|
4 |
16 |
Nuværende gravstedskapitaler |
30 |
137 |
333 |
95 |
240 |
419 |
395 |
341 |
405 |
291 |
2.686 |
Hjemfaldne gravstedskapitaler |
1 |
4 |
10 |
3 |
6 |
5 |
3 |
6 |
3 |
5 |
46 |
Tiendeafløsning |
|
2 |
7 |
3 |
5 |
4 |
4 |
6 |
2 |
2 |
35 |
Andet1 |
6 |
8 |
2 |
|
2 |
9 |
3 |
7 |
6 |
2 |
45 |
Kirkekapitaler i alt |
37 |
154 |
354 |
100 |
255 |
438 |
409 |
361 |
416 |
304 |
2.828 |
Salgssummer |
8 |
10 |
25 |
2 |
10 |
19 |
9 |
24 |
4 |
8 |
119 |
Indlån uden rente |
8 |
33 |
2 |
14 |
32 |
15 |
17 |
40 |
19 |
20 |
200 |
Andet2 |
|
|
31 |
|
|
1 |
|
|
4 |
1 |
37 |
Præsteembeds-kapitaler
i alt |
16 |
43 |
58 |
16 |
42 |
36 |
26 |
64 |
26 |
29 |
356 |
Indlån, stifter
|
21 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
21 |
Passiver i alt |
74 |
197 |
412 |
116 |
297 |
474 |
435 |
424 |
443 |
333 |
3.205 |
Noter:
1 Andet vedrører andet indlån med rente, ekspropriationserstatninger, andet
indlån uden rente samt fremtidige
gravstedsforpligtelser.
2 Andet vedrører
grundbyrdeafløsning, ekspropriationserstatninger, tiendeafløsning samt andet indlån med rente
Kilde: Kirkeministeriet
Kirkernes og præsteembedernes kapitaler tilhører de enkelte sogne, men administreres af stifterne, jf. tabel 2. Der er væsentlige forskelle i størrelsen af de midler, som stifterne administrerer. Københavns andel af de samlede kapitaler udgjorde f.eks. 2,3 pct. ultimo 2002, mens Aalborg stifts andel udgjorde 14,8 pct..
Stiftsøvrighederne forvalter kirkernes og præsteembedernes kapitaler samt private legatmidler.
En andel af kirkernes og præsteembedernes kapitaler genudlånes til kirker og præsteembeder. Det er stiftsøvrigheden i det enkelte stift, der bevilger lånene til kirker og præsteembeder. Udlån bevilges til erhvervelse og vedligeholdelse af fast ejendom og driftsmidler m.v., bortset fra opførelse af kirker.
De såkaldte ’frie’ kapitaler, som ikke er genudlånt til kirker og præsteembeder, investeres hovedsageligt i værdipapirer. Der investeres typisk i danske kroneobligationer og foretages tidsindskud med kort løbetid i danske pengeinstitutter. Formuedispositionen foretages typisk af stiftskassereren og/eller stiftskontorchefen med vejledning fra banker og investeringsforeninger. Udveksling af og samarbejde omkring investeringsstrategier stifterne i mellem er meget beskeden.
Obligationsbeholdningen er i statusopgørelsen over kirkernes
og præsteembedernes kapitaler optaget til nominel værdi. Forskellen mellem den
nominelle værdi af obligationerne og obligationernes købskurs er posteret i
fællesfondens statusopgørelse som en del af fællesfondens egenkapital. På det
tidspunkt, hvor obligationerne sælges, udlignes posteringen på egenkapitalen,
den nominelle værdi af obligationer føres bort fra obligationskontoen og
differencen føres over fællesfondens driftsregnskab som realiseret kurstab/gevinst.
Figur 1. Illustration af den eksisterende struktur
i kapitalforvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler
Det er projektgruppens vurdering, at den nuværende struktur i forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler er uhensigtsmæssig.
Følgende konklusioner omkring den nuværende
struktur ligger til grund for projektgruppens forslag til organiseringen af en
fremtidig kapitalforvaltning af kapitalerne.
Den nuværende struktur med kapitalforvaltning i de enkelte stifter giver ringe mulighed for risikospredning i investeringerne. Herudover har konsekvensen af den nuværende struktur med kapitalforvaltning i hvert enkelt stift været, at nogle stifter, grundet behov for likviditet til brug ved udlån til kirker, har været nødsaget til at sælge værdipapirer på ugunstige tidspunkter eller foretage temporære indlån med renteudgifter til følge.
Stiftsadministrationerne har ikke den nødvendige kompetence til at forvalte de betydelige obligationsbeholdninger, der udgør en væsentlig del af de samlede kapitaler. Forvaltningen af investeringer med kirkernes og præsteembedernes kapitaler foregår ikke i overensstemmelse med en overordnet investeringsstrategi for porteføljesammensætning, men mere på ad hoc basis og med begrænset erfaringsudveksling stifterne imellem.
Såvel handels- som administrationsomkostningerne ved forvaltning af kapitalerne i de enkelte stifter er betydeligt højere, end de ville være ved central kapitalforvaltning.
Ovennævnte konklusioner understøttes ligeledes af en tidligere analyse foretaget af Alm. Brand Børs i 2000. Endvidere har Rigsrevisionen i Beretning om folkekirkens fællesfond 10/02 påpeget, at en koncentration af stifternes kapitalforvaltning vil medføre styringsmæssige fordele samt øge effektiviteten.
Projektgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående, at forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler i investeringsøjemed samles og forestås af en ekstern kapitalforvalter ud fra en risikoprofil, der fastsættes af Kirkeministeriets økonomi og udviklingskontor.
En fælles ekstern kapitalforvaltning forestået af et investeringsselskab vil
betyde;
Kirkernes og præsteembedernes kapitaler vil blive forvaltet som en samlet kapital, men ejerskabet af kapitalerne vil forblive uændret.
Kirkernes og præsteembedernes kapitaler vil i store træk blive opdelt i;
Den samlede forrentning af de to puljer fordeles forholdsmæssigt mellem de vedkommende kirker og fællesfond ud fra deres samlede andel af kapitalen.
Stiftsøvrigheden vil ikke længere varetage administrationen eller styringen af kapitalerne i investeringsøjemed. Den eksterne kapitalforvalter vil bestyre ikke-genudlånte kapitaler efter retningslinier for porteføljesammensætning, risikoprofiler m.v. fastsat af Kirkeministeriets kontor for økonomi og udvikling.
Kirkeministeriets økonomi og udviklingskontor får således til opgave at fastsætte de overordnede rammer for investeringsselskabets placering af kirkers og præsteembeders kapitaler, herunder at vurdere behovet for likviditet til udlån til kirker og menigheder, hvilket vil sige at fastsætte andelen af likvider på henholdsvis den ’åbne’ konto og den ’lukkede’ konto.
Opgaven med lånesagsadministration til kirker og
præsteembeder vil fremover blive varetaget af økonomi og udviklingskontoret.
Stifterne vil dog fortsat varetage den egentlige godkendelse og bevilling af
lånene til kirker og præsteembeder m.v.
Figur 2. Illustration af
forslag til forbedring af den eksisterende struktur i kapitalforvaltningen af
kirkernes og præsteembedernes kapitaler.
Kapital til
investering Renteafkast
Nettorente Udlån
I nærværende afsnit vil spørgsmålet, om hvem forrentningen
af kirkernes og præsteembedernes kapitalerne skal tilfalde, blive diskuteret.
Den nuværende ordning med forrentning af kapitalerne vil blive beskrevet og argumenter
for ændring af den nuværende ordning vil på baggrund af en analyse af kirkekapitalernes
fordeling blive fremført. Kirkernes og præsteembedernes kapitaler forrentes på
forskellig vis og behandles derfor særskilt. Kirkernes kapitaler
forrentes med 4 pct. p.a. til vedkommende kirke, mens renteafkast, der ligger udover
de 4 pct. p.a., tilfalder fællesfondens drift. Baggrunden for denne ordning er,
at da ”tiende” blev afløst ved tiendeafløsningsloven i 1903, blev de af tiende
årlige indtægter kapitaliseret, hvorved der fremkom en afløsningssum, der blev
udbetalt i 4 pct. tiendebankobligationer. Denne 4 pct. forretning blev dengang
opfattet som en slags normalrente. På trods af at alle tiendebankobligationerne
er udtrukket, og at kirkekapitalerne i dag i langt overvejende grad udgøres af
gravstedskapitaler, bruges fortsat den samme 4 pct. forrentning af kirkekapitalerne
som i 1903. Som følge af at forrentningen af kirkernes og
præsteembedernes kapitaler i dag og de sidste mange år typisk har ligget over 4
pct., medfører dette et nettorenteprovenu i fællesfonden. De enkelte sogne
bidrager således i kraft af renteindtægter fra deres indestående i kapitalerne
til fællesfondens drift. Det skønnes, at kirkekapitalernes bidrag til
fællesfondens renteindtægter for 2002 udgjorde 32 mio. kr. Det er projektgruppens vurdering, at indtægtsføring i
fællesfonden af en del af renteindtægterne fra kirkernes kapitaler er
uhensigtsmæssig, da fællesfondens drift ikke bør sammenblandes med finansielle
forhold. Det forekommer især uhensigtsmæssigt, idet kirkekapitalerne for en
stor dels vedkommende består af gravstedskapitaler indbetalt af borgerne.
Derved kommer borgerne igennem indbetalingen af gravstedskapitaler indirekte
til at understøtte fællesfondens drift. Det kan derfor overvejes, at renteindtægterne for
kirkekapitalerne i stedet for at tilfalde fællesfonden føres fuldt og helt
tilbage til de lokale sogn. Dermed må det forventes, at f.eks. prisen på
gravstedsvedligeholdelse kan sættes ned, således at prisen afspejler de reelle
forventede omkostninger til gravstedsvedligeholdelse. Et argument, der tidligere har været fremsat imod denne
forenkling, er, at renteindtægterne har en omfordelende effekt fra rige sogne
med lave kirkeskattesatser til fattige sogne med høje kirkeskattesatser.
Argumentet er fremført i betænkning om folkekirkens økonomi (1982, s. 59-61),
hvor det nedsatte udvalg afstod fra at anbefale en forhøjelse af forrentningen
af kapitalerne til f.eks. en markedsbestemt rente med henvisning til de negative
konsekvenser, som dette måtte få for de økonomisk dårligst stillede områder.
Konklusionen i 1982 betænkningen er endvidere citeret i 1995-analysen af
folkekirkens økonomi (1995, s. 122). Med væksten i gravstedskapitalerne over de seneste år er der
imidlertid sket væsentlige ændringer i renteindtægternes omfordelende effekt,
idet store gravstedskapitaler findes i fattige landsogne, mens der i de større
byer, hovedsageligt i hovedstadsområdet, er kommunalt begravelsesvæsen. En nærmere analyse af kirkekapitalernes fordeling mellem
”rige” og ”fattige” sogne viser således, at det faktisk er den ”fattigste”
halvdel af sognene, der har den største andel af kirkekapitalerne. Den fattigste
halvdel af sognene er defineret som de sogne med de højeste kommunale kirkeskattesatser,
der samlet tegner sig for halvdelen af samtlige folkekirkemedlemmer. Figur 3. Nettoformue
fordelt på ligningsområder opgjort pr. 31/12 2002 Noter: 1 Nettoformuen er opgjort som
kirkernes samlede indlån i kirkernes og præsteembedernes kapitaler med fradrag
af optagne afdragslån. 2
Analysen
omfatter 90 pct. af samtlige folkekirkemedlemmer, 93 pct. af kirkernes samlede
formue samt 96 pct. af kirkernes samlede afdragslån. Kilde: Finansministeriets projektgruppes beregninger
på baggrund af statusopgørelser fra stiftsadministrationerne Hvis
der ses på nettoformue er sognemedlem, tegner der sig et meget klart billede.
Det er de ”fattige” sogn med højeste kirkeskattesatser, der har den største
nettoformue per medlem. Som det fremgår af figur 4 er den største del af
nettoformue af kirkekapitalerne placeret i sogn med forholdsvis høje kirkeskattesatser
på 0,80 til 1.40 pct. Figur 4. Nettoformue pr.
sognemedlem fordelt på ligningsområder pr. 31/12 2002Noter: se
figur 3. Samlet set kan det beregnes, at den ”fattigste” halvdel af sognene (defineret som havende halvdelen
af antallet af folkekirkemedlemmer) indestår med hele 80 pct. af kirkernes
samlede nettoformue. I henhold til kirkernes bidrag til fællesfondens
nettoindtægter på omkring 32 mio. kr., kan det opgøres, at den ”fattige”
halvdel bidrager med 26 mio. kr. af nettorenteindtægten, mens den ”rige”
halvdel kun bidrager med omkring 6 mio. kr. til den fælles kasse. Således har
den nuværende ordning, hvor renteindtægter af kirkekapitaler, der ligger over 4
pct. p.a. tilfalder fællesfonden, en omvendt Robin Hood effekt, der omfordeler
fra ”fattige” til ”rige” sogne. Forrentningen af præsteembedernes kapitaler tilfalder efter
de gældende regler til fulde fællesfonden. Disse regler har som nævnt baggrund
i historiske forhold, idet det var præsteembedernes kapitaler, som oprindeligt
skulle finansiere præsternes løn og dermed ved oprettelsen af fællesfonden
således skulle finansiere fællesfonden. Præsteembedernes kapitaler udgjorde 356 mio. kr. ultimo
2002, der består af renter fra salgssummer fra præsteembedernes faste
ejendomme, ekspropriationserstatninger, grundbyrdeafløsning samt tiendeafløsning. Præsteembedernes faste ejendomme består af præstegårde,
konfirmandstuer, forpagterboliger, landbrugsbygninger med tilhørende jorder
m.v. Det er menighedsrådene, der administrerer kirkernes og
præsteembedernes faste ejendomme. Ved salg af præsteembeders ejendomme og jord
indgår salgssummen i præsteembedernes kapitaler. Menighedsrådene har dog
mulighed for at ansøge om frigivelse af
salgssummer til brug ved arbejder, der vedrører kirken eller præsteembedet.
Godkendelseskompetencen til at frigive kapitaler ligger i øjeblikket hos
stiftsøvrigheden. I forbindelse med lov om ændring af lov folkekirkens økonomi
af den 10. juni 2003 får provstiudvalg med virke fra den 1/1-2004 overdraget
godkendelseskompetencen i forbindelse med frigivelse af salgssummer fra præsteembedernes kapitaler. En af de væsentligste begrundelser for at decentralisere
godkendelseskompetencerne til provstiudvalget var at opnå bedre prioriteringer,
og at beslutninger om salg af landbrugsjord mv. i højere grad tages i overensstemmelse
med lokale behov. Det lokale kirkelige niveau har imidlertid kun incitament til
at sælge ud af præsteembedernes ejendomme og jorde, hvis midlerne kan bruges
til arbejder, der vedrører kirken eller præsteembedet. Eftersom renteindtægten
fra salgssummer tilfalder fællesfonden har de lokale kirkelige myndigheder
ingen interesse i at sælge ellers urentable ejendomme og jorde, med mindre de
skal bruge pengene til arbejder på kirken eller præsteembedet. Det er derfor i forbindelse med decentraliseringen af
beslutningskompetencen vedrørende frigivelse af salgssummer fra
præsteembedernes kapitaler også naturligt at tilbageføre renter fra salgssummer
til det lokale niveau. Derved opnås, at de lokale kirkelige myndigheder får
incitament til at sælge urentable ejendomme og jorde, uden nødvendigvis at
skulle bruge pengene her og nu til arbejder vedrørende kirken eller
præsteembedet. Den nuværende udlånsrente på kirkernes og præsteembedernes
lån i fællesfonden på 4 pct. vurderes at være uhensigtsmæssig, idet 4 pct.
forrentningen kan medføre, at investeringsbeslutninger, der finansieres via lån
i kirkers og præsteembeders kapitaler, ikke træffes på økonomisk grundlag. En
lånerente på 4 pct. vil normalt medføre en større tilbøjelighed til at
gennemføre investeringsprojekter, end hvis projektet finansieres på markedsmæssige
vilkår. Dermed kan investeringsniveauet i folkekirken for højt. I forbindelse med forslaget om fuld tilbageførsel af
renter til kirkernes kapitaler, således at kirkerne vil få forrentet deres
formuer på markedslignende vilkår, foreslås det derfor, at kirkerne og præsteembederne
tilsvarende bliver forrentet af deres afdragslån til en rente, der er i overensstemmelse
med markedsrenten. Det kan overvejes at fastsætte en rente, der følger renten
på den toneangivende danske statsobligation, der ligger nærmest afdragslånets
løbetid. Ønskes der en mere fordelagtig udlånsmulighed for kirker og
præsteembeder med henblik på at understøtte kirker og præsteembeder med større
investeringsbehov, kan et eventuelt fradag af en procentsats i forhold til
markedsrenten på statsobligationen overvejes.
3. Forrentning af kirkers og
præsteembeders kapitaler
3.1
Gældende regler for forrentning af kapitalerne
3.1.1 Forrentning af
kirkekapitalerne
3.1.2. Forrentning
af præsteembedernes kapitaler
3.1.3 Udlånsrente ved afdragslån
til kirker og præsteembeder