27. november 2003 KM-projektgruppe

 

 

Forvaltning og forrentning af kirkers og præsteembeders kapitaler

Spørgsmålet o forvaltningen og forretningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler kan deles op i 2 - i realiteten uafhængige spørgsmål;

 

• hvordan skal kapitalerne forvaltes?
• hvem skal forrentningen af kapitalerne tilfalde?

 

Afsnit 1.1 omfatter en beskrivelse af kapitalernes bestyrelse og formål samt en oversigt over kirkernes og præsteembedernes kapitaler. I afsnit 1.2 behandles spørgsmålet om forvaltning af kapitalerne og i sidste afsnit behandles spørgsmålet om forrentningen af kapitalerne.    

 

1. Kirkernes og præsteembedernes kapitaler

 

1.2 Bestyrelse og formål

Ifølge bekendtgørelse om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler af 1. februar 2002 bestyres og forvaltes kirkernes og præsteembedernes kapitaler af stiftsøvrigheden i overensstemmelse med regler fastsat af kirkeministeren.

 

Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler.

 

Kirkernes kapitaler består af følgende poster:

• Kapitaler fremkommet ved afløsning af kirketiende.
• Gravstedskapitaler, der er indbetalte engangsvederlag for vedligeholdelse af gravsteder i en given periode samt andre kapitaler vedrørende kirkernes vedligeholdelse og drift, som ikke bestyres af menighedsrådene.
• Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkers faste ejendomme.
• Kapitaler fremkommet ved afløsning af kirkers grundbyrderettigheder.
• Andre kapitaler, som tilhører kirkerne, og som ikke bestyres af menighedsrådene.

 

 

Præsteembedernes kapitaler består af følgende poster:

• Kapitaler fremkommet ved afløsning af kirketiende.
• Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler fremkommet ved salg eller anden afhændelse af rettigheder over præsteembeders faste ejendomme.
• Kapitaler fremkommet ved afløsning af præsteembeders jordrenterettigheder.
• Kapitaler fremkommet ved afløsning af præsteembedernes grundbyrderettigheder.
• Andre kapitaler, som tilhører præsteembederne, og som ikke bestyres af menighedsrådene.

 

Kapitalernes skal ifølge bekendtgørelsen tjene to formål:

1. Udlån til kirker og præsteembeder i eller uden for pågældende stift primært i forbindelse med erhvervelse eller istandsættelse af fast ejendom. Kirkeministeriet kan herudover godkende udlån af kapitalerne til andre formål.
2. Investering (af ikke-udlånte kapitaler) i værdipapirer med henblik på sikker anbringelse og bedst mulig forrentning i obligationer eller investeringsbeviser eller i begrænset omfang på bankkonti under hensyntagen til en nødvendig likviditet.

 

1.2 Oversigt over kirkernes og præsteembedernes kapitaler

Kapitalerne administreres i stiftsadministrationerne. Ultimo 2002 udgjorde disse 3,2 mia. kr. Den samlede formue har været voksende, idet gravstedskapitalerne, der er inkluderet under kirkekapitaler i nedenstående tabel, stadig vokser betydeligt. Gravstedskapitalerne, der udgør langt den væsentligste indskudskapitalen, består af indbetalte engangsvederlag for vedligeholdelse af et gravsted for en given periode. 

 

Som det fremgår af tabel 1 er 1.427 mio. kr. af kapitalerne investeret i obligationer, mens 1.482 mio. kr. er genudlånt til kirker og præsteembeder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1 Statusopgørelse over kirkernes og præsteembedernes kapitaler 1998-2002 opgjort i løbende priser.

(Mio. kr.)	1998	1999	2000	2001	2002
Obligationer1	763	920	1.060	1.218	1.427
Likvide midler	309	261	281	217	157
Afdragslån2	1.396	1.447	1.456	1.476	1.482
Øvrige afdragslån3	46	65	63	106	134
Tilgodehavender	3	3	2	4	5
Aktiver i alt	2.517	2.696	2.862	3.021	3.205
Kirkekapitaler4	2.169	2.337	2.499	2.660	2.828
Præsteembedskapitaler5	348	359	363	340	356
Indlån, stifter				21	21
Passiver i alt	2.517	2.696	2.862	3.021	3.205

Noter:

¹ Obligationsbeholdningen er optaget til nominel værdi i balancen.                               

2 Afdragslån vedrører udlån til kirker samt embeder.

3 Øvrige afdragslån inkluderer fællesfondens lån i kapitalerne.

⁴ Kirkekapitalerne består af salgssummer fra jord og bygninger, ekspropriationserstatninger, gravstedsaftaler (igangværende samt fremtidige), tiendeafløsning, hjemfaldne gravstedsaftaler samt andre kapitaler, der tilhører kirkerne og ikke bestyres af menighedsrådene. Den primære del af  kirkekapitalerne vedrører gravstedsforpligtelse.

⁵ Præsteembedskapitaler består af kapitaler fremkommet ved afløsning af præstetiende, ekspropriationserstatninger, salgssummer fra jord og bygninger samt andre kapitaler, der tilhører kirkerne og ikke bestyres af menighedsrådene. Den primære del af præsteembedskapitalerne vedrører salgssummer fra jord og bygninger samt andet indlån uden rente.

Kilde: Kirkeministeriet

 

Handels- og kurtageomkostninger i forbindelse med stifternes administration og forvaltning af den andel af kirkernes og præsteembedernes kapitaler, som er investeret i værdipapirer, udgjorde 846.000 kr. i 2002. Derudover er det vurderet, at stiftskassererne i gennemsnit bruger ca. 15 pct. af deres arbejdstid på forvaltning af kapitalerne, hvilket svarer til en udgift på omkring 495.000 kr. for året. Samlet set skønnes udgifterne til stifternes  administration og kapitalforvaltning af værdipapirer i 2002 at have beløbet sig  til ca. 1.341.000 kr. Denne udgift er dog ikke den totale udgift i forbindelse med stifternes forvaltning af kapitalerne, idet de indirekte driftsomkostninger, som husleje og øvrige administrationsudgifter, ikke er inkluderet. Denne udgift er indeholdt i stifternes totale driftsudgifter. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 2. Statusopgørelse over kirkernes og præsteembedernes kapitaler pr. 31/12-2002 fordelt på stift opgjort i løbende priser

(Mio. kr.)	Kbh.	Helsin.	Roskil.	Loll.	Fyn	Aalb.	Viborg	Århus	Ribe	Hader.	Total
Obligationer	33	73	270	37	116	176	160	201	275	86	1.427
Likvide midler	19	16	4	8	14	19	12	26	7	32	157
Afdragslån	10	108	126	66	148	269	213	178	154	210	1.482
Øvrige afdragslån	12		11	5	19	10	50	16	6	5	134
Tilgodehavender			1					4			5
Aktiver i alt	74	197	412	116	297	474	435	425	442	333	3.205
Salgssummer		3	2		2	1	4			4	16
Nuværende gravstedskapitaler	30	137	333	95	240	419	395	341	405	291	2.686
Hjemfaldne gravstedskapitaler	1	4	10	3	6	5	3	6	3	5	46
Tiendeafløsning		2	7	3	5	4	4	6	2	2	35
Andet1	6	8	2		2	9	3	7	6	2	45
Kirkekapitaler i alt	37	154	354	100	255	438	409	361	416	304	2.828
Salgssummer	8	10	25	2	10	19	9	24	4	8	119
Indlån uden rente	8	33	2	14	32	15	17	40	19	20	200
Andet2			31			1			4	1	37
Præsteembeds-kapitaler i alt	16	43	58	16	42	36	26	64	26	29	356
Indlån, stifter	21										21
Passiver i alt	74	197	412	116	297	474	435	424	443	333	3.205

Noter:

¹ Andet vedrører andet indlån med  rente, ekspropriationserstatninger, andet indlån  uden rente samt fremtidige gravstedsforpligtelser.                         

2 Andet vedrører grundbyrdeafløsning, ekspropriationserstatninger, tiendeafløsning samt  andet indlån med rente

Kilde: Kirkeministeriet

 

Kirkernes og præsteembedernes kapitaler tilhører de enkelte sogne, men administreres af stifterne, jf. tabel 2. Der er væsentlige forskelle i størrelsen af de midler, som stifterne administrerer. Københavns andel af de samlede kapitaler udgjorde f.eks. 2,3 pct. ultimo 2002, mens Aalborg stifts andel udgjorde 14,8 pct..

 

2. Hvordan skal kirkernes og præsteembedernes kapitaler administreres?

 

2.1 Den nuværende struktur i forvaltningen af kapitalerne

Stiftsøvrighederne forvalter kirkernes og præsteembedernes kapitaler samt private legatmidler.

 

En andel af kirkernes og præsteembedernes kapitaler genudlånes til kirker og præsteembeder. Det er stiftsøvrigheden i det enkelte stift, der bevilger lånene til kirker og præsteembeder. Udlån bevilges til erhvervelse og vedligeholdelse af fast ejendom og driftsmidler m.v., bortset fra opførelse af kirker.

 

De såkaldte ’frie’ kapitaler, som ikke er genudlånt til kirker og præsteembeder, investeres hovedsageligt i værdipapirer. Der investeres typisk i danske kroneobligationer og foretages tidsindskud med kort løbetid i danske pengeinstitutter. Formuedispositionen foretages typisk af stiftskassereren og/eller stiftskontorchefen med vejledning fra banker og investeringsforeninger. Udveksling af og samarbejde omkring  investeringsstrategier stifterne i mellem er meget beskeden.

 

Obligationsbeholdningen er i statusopgørelsen over kirkernes og præsteembedernes kapitaler optaget til nominel værdi. Forskellen mellem den nominelle værdi af obligationerne og obligationernes købskurs er posteret i fællesfondens statusopgørelse som en del af fællesfondens egenkapital. På det tidspunkt, hvor obligationerne sælges, udlignes posteringen på egenkapitalen, den nominelle værdi af obligationer føres bort fra obligationskontoen og differencen føres over fællesfondens driftsregnskab som realiseret kurstab/gevinst.

Figur 1. Illustration af den eksisterende struktur i kapitalforvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler

                                                                        

	Stifterne ¨ Hvert stift har separate konti til kirker og præsteembeder  ¨ Hvert stift foretager investeringer  af ikke-genudlånte kapitaler i værdipapirer ¨ Hvert stift foretager lånesagsadministration i forbindelse med udlån til kirker     og  præsteembeder ¨ Godkender udlån og fastlægger lånebetingelser

 

                     

 

 

 

 

 

                     

 

 

 

 

 

 

 

	Kirker og præsteembeder ¨ Genudlån anvendes af kirker og  præsteembeder til erhvervelse, vedligehol-     delse og renovering af anlæg og driftsmidler, bortset fra opførelse af kirker

 

 

 

 

 

 

       

2.3 Vurdering af den nuværende struktur

Det er projektgruppens vurdering, at den nuværende struktur i forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler er uhensigtsmæssig.

 

Følgende konklusioner omkring den nuværende struktur ligger til grund for projektgruppens forslag til organiseringen af en fremtidig kapitalforvaltning af kapitalerne.

 

• Spredt kapitalforvaltning ® lille risikospredning
• Manglende kompetence ® lavere forrentning
• Høje administrationsomkostninger ® mindsker samlet udbytte

 

Den nuværende struktur med kapitalforvaltning i de enkelte stifter giver ringe mulighed for risikospredning i investeringerne. Herudover har konsekvensen af den nuværende struktur med kapitalforvaltning i hvert enkelt stift været, at nogle stifter, grundet behov for likviditet til brug ved udlån til kirker, har været nødsaget til at sælge værdipapirer på ugunstige tidspunkter eller foretage temporære indlån med renteudgifter til følge. 

 

Stiftsadministrationerne har ikke den nødvendige kompetence til at forvalte de betydelige obligationsbeholdninger, der udgør en væsentlig del af de samlede kapitaler. Forvaltningen af investeringer med kirkernes og præsteembedernes kapitaler foregår ikke i overensstemmelse med en overordnet investeringsstrategi for porteføljesammensætning, men mere på ad hoc basis og med begrænset erfaringsudveksling stifterne imellem.

 

Såvel handels- som administrationsomkostningerne ved forvaltning af kapitalerne i de enkelte stifter er betydeligt højere, end de ville være ved central kapitalforvaltning.

 

Ovennævnte konklusioner understøttes ligeledes af en tidligere analyse foretaget af Alm. Brand Børs i 2000. Endvidere har Rigsrevisionen i Beretning om folkekirkens fællesfond 10/02 påpeget, at en koncentration af stifternes kapitalforvaltning vil medføre styringsmæssige fordele samt øge effektiviteten.

 

2.4 Fremtidig struktur med ekstern kapitalforvaltning

Projektgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående, at forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler i investeringsøjemed samles og forestås af en ekstern kapitalforvalter ud fra en risikoprofil, der fastsættes af Kirkeministeriets økonomi og udviklingskontor.

 

En fælles ekstern kapitalforvaltning forestået af et investeringsselskab vil

betyde;

 

• at porteføljestyringen bliver samlet, og at det derved bliver nemmere at sprede investeringer og dermed reducere den samlede risiko på en professionel og hensigtsmæssig måde.

 

• en forbedret forrentning af kapitalerne. Alm. Brand Børs vurderede således i deres rapport, at placeringsrenten under en fælles kapitalforvaltning gennemsnitlig vil være 1 pct. bedre end den rente, der tidligere er opnået i forrentning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

 

• at der kan opnås store administrative besparelser ved, at administrationen sammenlægges og ved at ’den fælles kapitalforvaltning’ bliver en større kunde, hvilket vil reducere handelsomkostninger m.v.

 

Kirkernes og præsteembedernes kapitaler vil blive forvaltet som en samlet kapital, men ejerskabet af kapitalerne vil forblive uændret.

 

Kirkernes og præsteembedernes kapitaler vil i store træk blive opdelt i;

 

• En fælles ’åben’, løbende konto, hvor placering af overskudslikviditet og træk på kontoen til udlån til kirker og præsteembeder kan foregå. Denne konto administreres af Kirkeministeriets kontor for økonomi og udvikling.

 

• En fælles ’lukket’, bundet konto til mere langsigtede investeringer. Kapitalen bliver investeret og forrentet i den fælles investeringspulje, der forvaltes af den eksterne kapitalforvalter.

 

Den samlede forrentning af de to puljer fordeles forholdsmæssigt mellem de vedkommende kirker og fællesfond ud fra deres samlede andel af kapitalen.

 

Stiftsøvrigheden vil ikke længere varetage administrationen eller styringen af kapitalerne i investeringsøjemed. Den eksterne kapitalforvalter vil bestyre ikke-genudlånte kapitaler efter retningslinier for porteføljesammensætning, risikoprofiler m.v. fastsat af Kirkeministeriets kontor for økonomi og udvikling.

 

Kirkeministeriets økonomi og udviklingskontor får således til opgave at fastsætte de overordnede rammer for investeringsselskabets placering af kirkers og præsteembeders kapitaler, herunder at vurdere behovet for likviditet til udlån til kirker og menigheder, hvilket vil sige at fastsætte andelen af likvider på henholdsvis den ’åbne’ konto og den ’lukkede’ konto. 

 

Opgaven med lånesagsadministration til kirker og præsteembeder vil fremover blive varetaget af økonomi og udviklingskontoret. Stifterne vil dog fortsat varetage den egentlige godkendelse og bevilling af lånene til kirker og præsteembeder m.v.

 

 

 

 

 

Figur 2. Illustration af forslag til forbedring af den eksisterende struktur i kapitalforvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

 

 

 

 

                     

 

 

 

 

 

Kapital  til  investering

Renteafkast

                                                

   

                                                                        

	Kirkeministeriet – økonomi og udviklingskontor ¨ Fælles ’åben’ konto med trækningsret til udlån ¨ Kontoret foretager lånesagsadministration i forbindelse med udlån til kirker      og præsteembeder ¨ Kontoret fastsætter retningslinier for den eksterne kapitalforvalters investering

 

                     

 

 

 

 

 

                     

 

	Nettorente				Udlån

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

               

 

             

3. Forrentning af kirkers og præsteembeders kapitaler

I nærværende afsnit vil spørgsmålet, om hvem forrentningen af kirkernes og præsteembedernes kapitalerne skal tilfalde, blive diskuteret. Den nuværende ordning med forrentning af kapitalerne vil blive beskrevet og argumenter for ændring af den nuværende ordning vil på baggrund af en analyse af kirkekapitalernes fordeling blive fremført.

 

3.1 Gældende regler for forrentning af kapitalerne

Kirkernes og præsteembedernes kapitaler forrentes på forskellig vis og behandles derfor særskilt.

 

3.1.1 Forrentning af kirkekapitalerne

Kirkernes kapitaler forrentes med 4 pct. p.a. til vedkommende kirke, mens renteafkast, der ligger udover de 4 pct. p.a., tilfalder fællesfondens drift. Baggrunden for denne ordning er, at da ”tiende” blev afløst ved tiendeafløsningsloven i 1903, blev de af tiende årlige indtægter kapitaliseret, hvorved der fremkom en afløsningssum, der blev udbetalt i 4 pct. tiendebankobligationer. Denne 4 pct. forretning blev dengang opfattet som en slags normalrente. På trods af at alle tiendebankobligationerne er udtrukket, og at kirkekapitalerne i dag i langt overvejende grad udgøres af gravstedskapitaler, bruges fortsat den samme 4 pct. forrentning af kirkekapitalerne som i 1903.

 

Som følge af at forrentningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler i dag og de sidste mange år typisk har ligget over 4 pct., medfører dette et nettorenteprovenu i fællesfonden. De enkelte sogne bidrager således i kraft af renteindtægter fra deres indestående i kapitalerne til fællesfondens drift. Det skønnes, at kirkekapitalernes bidrag til fællesfondens renteindtægter for 2002 udgjorde 32 mio. kr.

 

Det er projektgruppens vurdering, at indtægtsføring i fællesfonden af en del af renteindtægterne fra kirkernes kapitaler er uhensigtsmæssig, da fællesfondens drift ikke bør sammenblandes med finansielle forhold. Det forekommer især uhensigtsmæssigt, idet kirkekapitalerne for en stor dels vedkommende består af gravstedskapitaler indbetalt af borgerne. Derved kommer borgerne igennem indbetalingen af gravstedskapitaler indirekte til at understøtte fællesfondens drift.

 

Det kan derfor overvejes, at renteindtægterne for kirkekapitalerne i stedet for at tilfalde fællesfonden føres fuldt og helt tilbage til de lokale sogn. Dermed må det forventes, at f.eks. prisen på gravstedsvedligeholdelse kan sættes ned, således at prisen afspejler de reelle forventede omkostninger til gravstedsvedligeholdelse.

 

Et argument, der tidligere har været fremsat imod denne forenkling, er, at renteindtægterne har en omfordelende effekt fra rige sogne med lave kirkeskattesatser til fattige sogne med høje kirkeskattesatser. Argumentet er fremført i betænkning om folkekirkens økonomi (1982, s. 59-61), hvor det nedsatte udvalg afstod fra at anbefale en forhøjelse af forrentningen af kapitalerne til f.eks. en markedsbestemt rente med henvisning til de negative konsekvenser, som dette måtte få for de økonomisk dårligst stillede områder. Konklusionen i 1982 betænkningen er endvidere citeret i 1995-analysen af folkekirkens økonomi (1995, s. 122).

Med væksten i gravstedskapitalerne over de seneste år er der imidlertid sket væsentlige ændringer i renteindtægternes omfordelende effekt, idet store gravstedskapitaler findes i fattige landsogne, mens der i de større byer, hovedsageligt i hovedstadsområdet, er kommunalt begravelsesvæsen.

En nærmere analyse af kirkekapitalernes fordeling mellem ”rige” og ”fattige” sogne viser således, at det faktisk er den ”fattigste” halvdel af sognene, der har den største andel af kirkekapitalerne. Den fattigste halvdel af sognene er defineret som de sogne med de højeste kommunale kirkeskattesatser, der samlet tegner sig for halvdelen af samtlige folkekirkemedlemmer.

 

Figur 3. Nettoformue fordelt på ligningsområder opgjort pr. 31/12 2002

Noter:

¹ Nettoformuen er opgjort som kirkernes samlede indlån i kirkernes og præsteembedernes kapitaler med fradrag af optagne afdragslån.

² Analysen omfatter 90 pct. af samtlige folkekirkemedlemmer, 93 pct. af kirkernes samlede formue samt 96 pct. af kirkernes samlede afdragslån.

Kilde: Finansministeriets projektgruppes beregninger på baggrund af statusopgørelser fra stiftsadministrationerne

 

Hvis der ses på nettoformue er sognemedlem, tegner der sig et meget klart billede. Det er de ”fattige” sogn med højeste kirkeskattesatser, der har den største nettoformue per medlem. Som det fremgår af figur 4 er den største del af nettoformue af kirkekapitalerne placeret i sogn med forholdsvis høje kirkeskattesatser på 0,80 til 1.40 pct.

 

Figur 4. Nettoformue pr. sognemedlem fordelt på ligningsområder pr. 31/12 2002Noter:

se figur 3.

Samlet set kan det beregnes, at den ”fattigste” halvdel  af sognene (defineret som havende halvdelen af antallet af folkekirkemedlemmer) indestår med hele 80 pct. af kirkernes samlede nettoformue. I henhold til kirkernes bidrag til fællesfondens nettoindtægter på omkring 32 mio. kr., kan det opgøres, at den ”fattige” halvdel bidrager med 26 mio. kr. af nettorenteindtægten, mens den ”rige” halvdel kun bidrager med omkring 6 mio. kr. til den fælles kasse. Således har den nuværende ordning, hvor renteindtægter af kirkekapitaler, der ligger over 4 pct. p.a. tilfalder fællesfonden, en omvendt Robin Hood effekt, der omfordeler fra ”fattige” til ”rige” sogne.  

 

3.1.2. Forrentning af præsteembedernes kapitaler

Forrentningen af præsteembedernes kapitaler tilfalder efter de gældende regler til fulde fællesfonden. Disse regler har som nævnt baggrund i historiske forhold, idet det var præsteembedernes kapitaler, som oprindeligt skulle finansiere præsternes løn og dermed ved oprettelsen af fællesfonden således skulle finansiere fællesfonden.

 

Præsteembedernes kapitaler udgjorde 356 mio. kr. ultimo 2002, der består af renter fra salgssummer fra præsteembedernes faste ejendomme, ekspropriationserstatninger, grundbyrdeafløsning samt  tiendeafløsning.

 

 

Præsteembedernes faste ejendomme består af præstegårde, konfirmandstuer, forpagterboliger, landbrugsbygninger med tilhørende jorder m.v.

Det er menighedsrådene, der administrerer kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme. Ved salg af præsteembeders ejendomme og jord indgår salgssummen i præsteembedernes kapitaler. Menighedsrådene har dog mulighed for at ansøge om frigivelse  af salgssummer til brug ved arbejder, der vedrører kirken eller præsteembedet. Godkendelseskompetencen til at frigive kapitaler ligger i øjeblikket hos stiftsøvrigheden. I forbindelse med lov om ændring af lov folkekirkens økonomi af den 10. juni 2003 får provstiudvalg med virke fra den 1/1-2004 overdraget godkendelseskompetencen i forbindelse med frigivelse af salgssummer fra  præsteembedernes kapitaler.

 

En af de væsentligste begrundelser for at decentralisere godkendelseskompetencerne til provstiudvalget var at opnå bedre prioriteringer, og at beslutninger om salg af landbrugsjord mv. i højere grad tages i overensstemmelse med lokale behov. Det lokale kirkelige niveau har imidlertid kun incitament til at sælge ud af præsteembedernes ejendomme og jorde, hvis midlerne kan bruges til arbejder, der vedrører kirken eller præsteembedet. Eftersom renteindtægten fra salgssummer tilfalder fællesfonden har de lokale kirkelige myndigheder ingen interesse i at sælge ellers urentable ejendomme og jorde, med mindre de skal bruge pengene til arbejder på kirken eller præsteembedet.

 

Det er derfor i forbindelse med decentraliseringen af beslutningskompetencen vedrørende frigivelse af salgssummer fra præsteembedernes kapitaler også naturligt at tilbageføre renter fra salgssummer til det lokale niveau. Derved opnås, at de lokale kirkelige myndigheder får incitament til at sælge urentable ejendomme og jorde, uden nødvendigvis at skulle bruge pengene her og nu til arbejder vedrørende kirken eller præsteembedet.

 

3.1.3 Udlånsrente ved afdragslån til kirker og præsteembeder

Den nuværende udlånsrente på kirkernes og præsteembedernes lån i fællesfonden på 4 pct. vurderes at være uhensigtsmæssig, idet 4 pct. forrentningen kan medføre, at investeringsbeslutninger, der finansieres via lån i kirkers og præsteembeders kapitaler, ikke træffes på økonomisk grundlag. En lånerente på 4 pct. vil normalt medføre en større tilbøjelighed til at gennemføre investeringsprojekter, end hvis projektet finansieres på markedsmæssige vilkår. Dermed kan investeringsniveauet i folkekirken for højt.

 

I forbindelse med forslaget om fuld tilbageførsel af renter til kirkernes kapitaler, således at kirkerne vil få forrentet deres formuer på markedslignende vilkår, foreslås det derfor, at kirkerne og præsteembederne tilsvarende bliver forrentet af deres afdragslån til en rente, der er i overensstemmelse med markedsrenten. Det kan overvejes at fastsætte en rente, der følger renten på den toneangivende danske statsobligation, der ligger nærmest afdragslånets løbetid. Ønskes der en mere fordelagtig udlånsmulighed for kirker og præsteembeder med henblik på at understøtte kirker og præsteembeder med større investeringsbehov, kan et eventuelt fradag af en procentsats i forhold til markedsrenten på statsobligationen overvejes.